Måned: juli 2014

Sommerland

Det er helt rart med sommer. Det er rart at være et smut i Jylland. Det var varmt at cykle helt herover, men også bare hårdt. Sådan er det vist bare, når man cykler 120 kilometer i 30 graders varme. Om lidt drager vi til Sjælland og holder fest og kæresteweekend. Det skal nok blive godt. 

I næste uge skal jeg være med i podcast igen. Det glæder jeg mig til. Jeg skal også skrive bogkapitel færdig og så skal jeg cykle lidt og ellers bare slappe af. Det er snart slut med at være sygemeldt. Så skal vi stille og roligt i gang med at finde på noget nyt. Hvis nogen hører om noget arbejde, så må de endelig sige til. Jeg arbejder dog ikke fuld tid eller fast. Det gider jeg ikke de kommende år. Måske senere, men ikke nu. 

Så så man lige mig mand

Jeg sidder og skriver lidt på et kapitel til en bog, som skal afhandle træningsbalancen her i livet. Det handler om mig selv. Det er noget jeg ved noget om. Det skal nok blive godt.

Jeg skal også i Temalørdag på DR2. Det er om det samme. Om balancen i hverdagen mellem familie, arbejde og træning. Ja måske endda livet generelt.

Og så går jeg jo med tanker om at starte virksomhed, når jeg bliver raskmeldt den 1. september. Det bliver nok noget med noget kreativt. Det bliver noget med at sælge t-shirts sammnen med Thomas og Thomas. Det finder vi ud af til september.

Og så har AGF minsandten vundet hele to træningskampe. Det er jo crazy.

Og så er jeg jo også blevet onkel igen. Denne gang til en bror, der er en bror og som hedder Bror. Her er han lidt skeptisk. Det forstår man godt.

Livet ud ad landevejen

Jeg har kørt en del i de seneste dage. I går kørte jeg med en god gammel ven til København. Vi så fodboldkamp mellem Brøndby og Liverpool. Det var en god dag selvom det tog en helvedes tid at komme fra Brøndby Stadion. Men timer med gode venner er bare godt. 

I dag kørte jeg en tur ud i det blå med en dame, jeg ikke kendte specielt godt. Det kan godt lyde lidt farligt at køre i bil med fremmede damer, men det var det nu ikke. Det var fordi, vi havde en del tilfælles, som ikke nødvendigvis er super fedt. Til gengæld er det rart at snakke med andre, der heller ikke altid lige føler at livet kører helt som det skal. Det handler blandt andet om at blive bekræftet i, at man ikke er helt bimmelim oveni knolden. Og sådan startede fokusgrupper og sikke det går. Men det var en god køretur. Og en god og vigtig snak mellem to meget forskellige og så måske alligevel meget ens mennesker. 
Og nu er det midnat. Lene er i byen med en veninde. Ungerne sover ikke endnu, men det gør jeg sgu snart. Jeg glæder mig til i morgen. Jeg ved ikke hvorfor, men det skal nok blive en god dag. 

Øller, rock og en finale

Jeg mener at kunne huske at have set Argentina-Holland i 1978, men jeg er ikke helt sikker. Argentina vandt og Mario Kempes blev topscorer. De havde Filiol på mål, men han spillede ikke med nummer 1. Det gjorde Osvaldo Ardiles, de havde nemlig givet numrene i alfabetisk rækkefølge. Maradona var ikke med, ham var for ung, men han havde været i betragtning til truppen. 

I 1982 var Diego med. Han fik rødt kort mod Brasilien. Brasiliens hold var det bedste landshold nogensinde, men de vandt ikke. Det gjorde Italien. Rossi blev topscorer og de slog tyskerne i finalen, hvor Breitner scorede for tyskerne. 
1986 var Diego og Danmark. Diego var urealistisk god og Danmark var vidundelige. Finalen skulle have heddet Argentina – Danmark, men tyskerne var klogere og kom i finalen igen. Maradona vandt. 
I 1990 var jeg i England med Thomas. England tabte til tysken efter straffespark. Tysken var kold og kontant og vandt over Argentina i en kedelig finale. Bum bum og Brehme på straffespark og 1-0. 
I 1994 cykler jeg op og ned ad Alpe d’Huez mens Romario og Bebeto tryller for Brasilien i USA. Baggio er smuk men brænder i straffesparkkonkurrencen og brasserne vinder. 
I 1998 er Danmark i gang igen. Jeg er til grøn koncert. Jeg læser på uni og ser finale med Søren og Kim og Søren. Frankrig vinder fortjent. Zidane er forrygende. Ronaldo er træt træt træt. 
Og så gik turen til Japan og Sydkorea. Danmark var med og Tøffe og Graversen giver Grønkjær buksevand. Jeg bliver gift. Danmark taber til Engerland. Brasilien slår Tyskland i finalen. Ronaldo er nu i hopla og fuldt flor. Det er 2002 og finalen ses på et bette fjernsyn på Trøjborg. Vi er nogle stykker. Blandt andet Ove og Søren. 
I 2006 går det galt for Zidane. Han får rødt kort i finalen og Frankrig taber til Italia. Tyskland er på vej frem, men når kun semifinalen. De arrangerer dog et farligt fint VM. Jeg ser finalen i Janus La Cours gade i Århus med Søren og Ove. Forza Italia. 
Og så begynder Spanien at være gode. Vi troede aldrig de ville vinde VM, men det gør de da i Sydafrika. De vinder over Holland. Holland prøver ellers at smadre dem, men det lykkedes kun til dels. Alonso har sikkert stadig en hilsen fra De Jong på brystet. I Odense sidder Søren og jeg og drikker øller og Gin og Tonic. Vi snakker to dage i streg. Dagen efter finalen begynder jeg at cykle igen. Det er 2010. 
I dag er klokken 13.48. Søren sidder i et tog på vej mod Odense. Jeg hører rock og har købt øller og sendt familien til Jylland. Om syv timer spiller Tyskland mod Argentina. Vi holder med Tyskland. Det er min tiende VM-finale. Det er den femte jeg ser med Søren. Det er smukt. 

 

Det skal nok gå

Det er Mikkel Beck, der er medkommentator. Det er Nicklas Bendtner, der er eksperten i studiet. Det skal nok gå det hele. 

I morgen skal jeg flytte tre skriveborde til et kontorfællesskab. Det er til Thomas, Thomas og Henrik. Det bliver godt. Det bliver kærlighed og rock and roll.
I går spillede Stones på Rosklide. Jeg så det ikke, for jeg var til torsdagskoncert i Odense. Det var Klumben og Raske Penge og ganske godt og sange om sodavand og sprut og kærlighed. Ja jeg var for så vidt også i Legoland. Og på cykeltur på mountainbike. Det er vildt. Forbandet vildt. 

 

Hypnose

I dag har jeg prøvet at være til hypnoterapi. Det er en af fædrene til en af drengene fra knægtens klasse, der er blevet hypnoterapeut. Han havde brug for en prøveklud. Jeg meldte mig. Det er sjovt at prøve at komme ned i underbevistheden. Jeg er dårlig til at slappe af og nok ikke sådan at hypnotisere, men jeg giver det et skud. Det var i hvert fald en rar fornemmelse. 

Og så har jeg fået en kontorplads. Eller det får jeg i hvert fald snart. Så skal jeg i gang igen, så der kan komme gang i væksten og Danmark og verden og universet. 
VM er godt. Det er også skidt. Det er et paradoks. Vi elsker fodbold, men hader FIFA og den måde mange lider når man arrangerer VM. VM skulle altid spilles i Tyskland og Lasse skulle være formand for FIFA.