Måned: april 2010

Ja jeg får penge for at lave nedenstående. Det er sjovt, Marlene er super super fed og så er det sjovt.

I fredags var jeg ude og høre rockmusik. Det var sammen med Lise, som jeg engang var lærer for på Brandbjerg. Lises kæreste (Snævar) synger i bandet Mimas, som spillede på Posten her i Odense. Da jeg både rigtig godt kan lide Lise og hendes kæreste, kan det jo være svært at være med til en sådan koncert, for hvad nu, hvis man ikke kan lide musikken. Hvad gør man så? Skal man bare være ærlig og sige, at det ikke liiiiiiiiiige er noget man tænder på, eller skal man være høflig og sige fint fint og godt gået? Jeg ved det ikke, og i fredags havde jeg heller ikke problemet, for koncerten var rigtig rigtig fin. Mimas er rockmusik med kant. Meget kant, og meget støj. Men også fint og med trompet. Jeg købte deres CD efter koncerten og inden koncerten havde jeg fået Snævars solo CD af Lise. Jeg nød det meget. Og håber også at andre kommer til at nyde det i fremtiden. Der var også et andet band. Dem kendte jeg heldigvis ikke, for de var altså lidt kedelige.

Her er så lidt Mimas, for dem, der har lyst. Det har min mor nok ikke, men det har mange andre fra det yngre publikum, vil jeg tro.

Jeg har lige læst Erlend Loes seneste bog, som går under titlen “Stille dage i Mixing Part”. Det er en meget hurtigt læst bog, men det er også en lille perle. Bogen handler om et ægtepar, der er draget til Garmisch-Partenkirchen på sommerferie med deres tre børn. Konen er vild med Tyskland. Manden hader Tyskland. Manden er til gengæld vild med Nigella Lawson. Datteren Heidi spiller tennis. Og sådan er det. Det er ret fornøjelig læsning for folk som måske selv er gift med en kone, der er vild med Tyskland og som kraftigt overvejer en tur til Bayern i sommerferien. Det er også en god bog for alle andre.

På pladespilleren kører “Destruktive Vokaler” af Peter Sommer. Fin plade, der dog ikke når på højde med “Til kragerne, til rotterne, til hundene”. Men “Hamrer løs….” og “8-6-6-0” er nu to små perler.

Fra:

Langs rockyruten
i modvind og solskin
med aske i lungerne
og kys på kinden
stilles et spørgsmål
som meget godt går i tråd
med hverdagens fuldstændige og
ligegyldige tilfældighed.

Jeg har det altså fint nok igen. Har bare ikke lige så meget at sige eller vise. Det kommer nok snart.

Jeg er blevet gennembanket af Mike Tyson. Sådan rigtigt tævet igennem. Sådan føles det i hvert fald, når jeg får en af mine ture. Ture som hiver alt energi ud af mig, og efterlader mig som en rådden tomat under dynen. Som en lort af dimensioner uden fornuftige tanker eller meninger. Sorry dear it’s the nature of tourette. Hvor jeg dog hader at have det skidt, men det kommer bare nogle gange. Og det er som at få tæsk af Mike Tyson. Faktisk ville jeg hellere have tæsk af Mike Tyson. Og det mener jeg faktisk.

Sidste nye “produktion”