Måned: januar 2015

Stadig smadret og morgensur efter tur ligger jeg på min sofa og hører Souvenirs. Det er rart. Jeg har spist de fleste af de engelske vingummier, jeg havde med hjem til ungerne. De har sgu så meget slik i forvejen, at de næppe lægger mærke til det. Ellers har jeg drukket kaffe med Marianne i dag. Det var hyggeligt på trods af at hun står med en far, der er døden nær. Det er ikke rart og faktisk pivhårdt. Men vi drak kaffe og blev vel enige om, at livet går og det er sådan det er.

I aften er der running dinner med Askes klasse. Vi skal drive rundt og spise og drikke ved hverandre. Det bliver underligt og hyggeligt. Rart er det i hvert fald med noget nærmiljø.

Kram kram kram.

Jeg er faktisk blevet rigtig rigtig glad for at bo i Odense. Jeg er klar over, at det ikke er en særlig trendy ting at sige. Ej heller sådan hipstersejt. Men for filan, hvor jeg finder mig til rette i denne by. Og så sker der også bare en masse ting efterhånden. I går var jeg til indflytterhalløj hos Odense Film Festival. Så fik man et par øller og sludrede med kulturens fodbold i en hel del timer. Flere af dem cykler jeg med, nogle kender jeg bare og andre lærer jeg at kende.

Og så fik jeg taget mig sammen til at købe billetter til Tinderbox, som er den nye festival i Odense. Det bliver en fest. Jeg glæder mig meget. Jeg tager Lene med og ungerne bliver passet af Mormor og Morfar med store bogstaver.

Da jeg tog hjem i går tog Trine dette billede. Klokken var 19:15 og jeg skulle hjem og se Disneyhalløj med ungerne. Rock ‘n’ roll baby.

Så er det søndag. I stuen sidder ungerne og spiller diverse elektroniske digitale spil. Jeg sidder og ser fodbold og surfer på internettet. Lene er på vej hjem fra Berlin. Vi skal snart have aftensmad. På komfuret står rester fra gårsdagens boller i karry. Det smagte i går lidt af mel og meget af salt og en anelse af karry. Skal man varme det igen eller finde noget frem fra gemmerne? Måske man bare skulle koge noget pasta og smide lidt bacon i og så kalde det Pasta ala carbonara og så håbe det bedste. Ungerne har i dag fået morgenmad og slik. De har også fået lidt vand, så de klarer sig nok. Måske man lige skulle tage 1. halvleg af Manchester City – Arsenal inden man går sådan helt og aldeles i panik.

Der er muslimer, som er onde og som er terrorister. Ergo er alle muslimer ikke terrorister. Og kan vi så slutte alt den snak og den frygt for en religion. Satire er fint, men kun når det går efter eliten og magten. Når satire og humor går efter de laveste i samfundet er det ikke længere satire. Så er det mobning.

For et stykke tid siden lavede jeg denne video med nogle muslimske piger. Jeg har ikke turdet dele den med nogen, men det gør jeg sgu nu.

Når jeg nu alligevel cykler i kælderen, så kan vinteren jo lige så godt give den gas udenfor. Så hvorfor sker det ikke? Det er så meget finere med sne og kulde end regn og gråvejr.

Når det nu er sagt, så skal det også siges, at vores t-shirtide begynder at tage form. Vi er ved at finde frem til, hvad vi overhovedet er i stand til og hvordan vi vil gøre det. Thomas tegner nogle fede figurer, som vi trykker på fine t-shirts. Det skal nok blive et kæmpehit.

Torsdag var Lasse og jeg i Aalborg og snakke bog med Esben. Det var godt og hyggeligt. Vi har gode ideer, nu er det bare at få dem ud på skrift.

Fredag var der skattejagt og børnefødselsdag med 15 drenge fra Askes klasse. Dejlige drenge er hvad de er. Derefter tog jeg til svendegilde og drak mig lidt for fuld i godt selskab.

Lørdag var det tidligt op og ondt i hovedet. Lasse og jeg tog til København, hvor vi mødtes med nogle unge initiativrige Liverpoolfans. Vi mødtes også med tidligere Liverpoolmålmand Jørgen Nielsen. Jørgen vil gerne være med i vores bog. Det er fedt.

I dag har jeg mest ligget på sofaen.

På fredag får Aske drengene fra klassen på besøg til fødselsdagsfest. Jeg har lovet ham, at der skal være skattejagt. Jeg har lovet ham, at det skal være en tidsrejse. Jeg håber sgu, at inspirationen snart rammer mig, for jeg aner endnu ikke, hvad jeg skal stille op.