Vi er alle alene om at tabe det hele på gulvet.

Du og kun du er ansvarlig for dit eget liv. Men det er dig umuligt at kontrollere dit liv i alle dets øjeblikke. Du bestemte ikke, hvem dine forældre var, og det er jo en ret skidt start for et individualistisk menneske, der er sin egen lykkes smed. Det er sgu op ad bakke, hvis man er født at to tykke mennesker fra Angola og ret beset drømmer om at blive verdens bedste bjergrytter på en cykel. Det betyder ikke, at det er dig umuligt at cykle en tur, men sandsynligheden for, at du bliver mega god er bare ikke så stor, som hed din far Bernard Hinault og din mor Jeannie Longo. Lutter af undersøgelser viser, at vi er konstant afhængige af andre mennesker og tilfældigheder i forbindelse med vores liv og dets gang. Og alligevel er vi fyldt med skyld og skam, når vi går ned med stress. Og succesfulde mennesker fortæller om, hvor meget de har arbejdet og hvordan de alene har kæmpet sig til toppen på trods af alverdens ulykkeligheder. Men vi er både uheldige og heldige her i dette liv og det er sådan det er. Det starter med hvem vores forældre er, og hvor vi bliver født og så følger det med i hele livet. Det er skørt, så skyld og skam over ikke at være blevet verdens bedste cykelrytter kan godt pakkes væk og erstattes med erkendelsen af, at man er som man er, og man gør det hele så godt man kan.

Det var så bare det.

Oktober

Det er blevet oktober og det er så nummer 44/45 for mit vedkommende. Det er årets længste måned, da vi går tilbage til normaltid. Jeg sidder og ser halvdårligt tv og har en dyne over mig. Sådan er det jo i efteråret. Oktober er en fin måned, hvorimod november er grum. Vinteren kan være hård, men sidste år gjorde det mig godt, når jeg tog i skøjtehallen med mine dejlige børn. Det skal vi også i år. Det er godt at skøjte.