og den nærmest fløj af sted. Snart melder hverdagen sig igen. Mit arbejde hænger i en tråd. Om den er tynd eller ej, ved jeg ikke helt, men det hænger i hvert fald. Det er sådan lidt usikkert. Usikkert. Det er ikke altid fedt, men jeg kan leve med det. Jeg regner i hvert fald ikke med, at jeg arbejder på dette projekt længere end 2010. Jeg regner altså ikke med, at det bliver forlænget. Det gør det ikke. Skidt med det. Der er stadig lang tid endnu, hvis snoren da holder. Hvis den ikke holder, ja så må jeg jo finde på noget andet. Måske noget undervisning. Det er nok her, jeg er bedst. Måske foredrag om film. Om hvordan man laver film. Måske jeg skulle søge job hos Lance Armstrongs nye Radioshackhold. Eller bare få skrevet en bog bestående af fragmenter. Fragments of society. Altid enkelte blomsterblade, aldrig hele kronen.
Nå tilbage til ferieliv og Loe. Den er jo næsten 500 sider, så forvent ikke, at jeg bliver færdig foreløbig. For udover at være doven, er jeg jo også rastløs. En underlig og temmelig ubrugelig blanding.
På TV2-Zulu kører Bossen og bumsen. Den er set før. Sådan ca. 23 gange før. Så ikke nu. Så hellere “Mit liv som Bent”. Meget hellere.
