Henrik Christensen

Det var jo næsten en sang. Så mangler vi bare en, der kan lægge musik til, og vupti er der et hit hjemme. Titlen skal nok være noget ala “en smule under gennemsnittet men med økonomien i behold”

Ariel og Ditlev blev fyret i dag. De er store kanoner. Store kanoner kan også ramme ved siden af. Tillykke med friheden til de to herrer. Det gik ikke så godt for hr. Manning. Han fik 35 år bag tremmer for at afsløre krigsforbrydelser. Krigsforbryderne fik ingenting, hvad skulle de da også have det for. Jeg hørte et fint lille indslag om overvågning på P1 i dag. Vi bliver overvåget for vildt og ingen overvåger overvågerne, der ikke kan holde styr på deres dokumenter og filer. 1984 er muligvis snart 30 år siden, men det er også ret tæt på her. Gider ikke uddybe, find det selv. Det var på P1 i dag ved 15.30 tiden. 

Vi kom lige til at holde en fest. Mest fordi vi begge bliver 40 i år. Med begge mener jeg selvfølgelig fruen og jeg. Lene er blevet 40, jeg bliver det om et par måneder eller deromkring.

Det var en god fest. Det var en vennefest. Jeg har nogle gode venner. De er vildt søde og rare og kloge og smukke og alt muligt. Jeg er en heldig mand. Og så har man endda måttet vælge nogle fra og andre meldte afbud. Sikke heldig jeg er.

Søndag havde jeg godt nok de vildeste tømmermænd, men heldigvis kunne Lene rydde op. Og hun fik hjælp af svigerinde Liza. Det var så rart. Ikke at have tømmermænd, men at få hjælp.

I dag er jeg vist bare en taknemmelig mand. 

Jeg har ferie, men alligevel kræver mit job, at jeg lige svarer på en mail eller to. Eller kræver og kræver er måske for meget sagt. Jeg er vist bare selv så forbandet behjælpelig, når nogen spørger. Det er jo godt nok. Hvem vil ikke gerne være flink? Jeg vil gerne være flink. Jeg vil også gerne danse til god musik og drikke kolde øl i solen. Det må man da kunne kombinere. Jeg vil også gerne cykle eller løbe eller være i haven. Men jeg vil også være flink. Så hvorfor denne ondt i maven over et par arbejdsmails? Hvorfor ikke være flink og ligeglad. For jeg er jo bange for at folk bliver sure på mig. Hvem fanden er folk? Og hvorfor må de ikke være sure på mig? De er jo inderst inde også pivhamrende nervøse for, hvad jeg synes om dem. Tjah, måske tykke her bare skulle tage en slapper i sit bette grødhoved og så lige komme ned på jorden igen. Så er der jo heller ikke værre. 

Ja så fik I smidt sådan en omgang hø i hovedet på Nanas første skoledag. Hun græd en del. Jeg svedte en del og bagefter fik hun en billig barbiedukke fra Kvickly. Jeg fik bare en kop kaffe. 

Jeg har orlov. Jeg har forældreorlov og jeg nyder det. Men er det nu også sådan det er?

Lene og jeg havde længe snakket om, at vi havde orlov til overs. Og jeg kunne godt tænke mig, at være den, der fik lov til at bruge det. Men hvordan finder man ud af, om man har noget til gode ved det offentlige? Jo i disse digitale sider går man på internettet. Man går på Borger.dk. Så det gjorde jeg. Men jeg kunne simpelthen ikke finde ud af, hvor meget vi havde tilbage. Jeg printede siderne ud derindefra og tog med på min arbejdsplads, hvor jeg sammen med en sød hr-dame fandt frem til at jeg havde 5 ugers orlov. Dejligt. Og alt gik fint. Og orloven er holdt, men jeg har ikke fået nogen penge. Derfor kontaktede jeg udbetaling Danmark for at høre, om jeg havde foretaget mig noget forkert. De har nu svaret, at jeg slet ikke har noget orlov, men til gengæld har vi brugt for meget. Oh dear.

Og så er det lige at jeg tænker. I mit stille sind tænker jeg, at når jeg der arbejder med IT til dagligt. Når min kone, der er dygtig gymnasielærer, og når hr-damen ikke kunne overskue siden, så er der da et eller andet, der ikke fungerer. Bevares jeg kan godt undvære pengene, men hvis vi tre ikke kan gennemskue oplysningerne på en sådan hjemmeside, hvordan skal it-svage folk så kunne de? Jeg tænker, at det er håbløst. Der skal sgu strammes gevaldigt op. Jeg kan sagtens tage skylden og sige, at jeg er for dum, men hvis jeg er for dum, så er der også andre i DK, der er for dumme. Og så er systemet ikke godt nok.

Det er underligt. Hvem mon laver sådanne sider? De tænker næppe på slutbrugeren.

Og hvad mener de med, at vi har brugt for meget? Betyder det, at vi nu får en regning fra dem og at jeg skulle have holdt min mund? Jeg ved det ikke. Vi får se. 

På Facebook har vores børn det altid godt. De leger og tegner og er åh så dygtige. Vi har også selv lige fået ny bil eller noget lækkert at spise. Og så har vi i øvrigt også fået nyt job og ny seng. Det regner aldrig og vores bil er altid ny og fin. Sådan er livet på facebook. Og sådan er livet i den virkelige verden også. Det er jo ikke løgn, hvad folk skriver på facebook. Det er bare ikke hele sandheden.

I statistik hedder det såvidt jeg ved falske positiver, hvis man ud fra enkelte udslag danner sig et helhedsindtryk, der ikke er korrekt. Man glemmer at der som regel finder en normalfordeling sted. Eksempelvis vil en middelperson få middelkarakterer, men det betyder jo ikke at vedkommende ikke kan få både 12 og -03. Det sker bare ikke så tit som at vedkommende får 4 og 7. Men det er 12-tallet der kommer på facebook. På den måde bliver facebook en verden af falske positiver. Det bliver en falsk parallelverden, hvor alt er godt. Det er interessant. Men det er ikke noget nyt.

Lene har i denne sommerferie købt alt for damerne. Og det er sgu skræmmende læsning. Her er alt godt og flot. Selv de triste historier er fyld med lækkert tøj og dyre sandaler i flotte farver. Billederne er retoucheret så det halve kunne være nok og rod er der intet af. Jeg er mere bange for alt for damerne end jeg er for facebook.

Måske jeg en dag skulle få læst denne bog færdig http://www.amazon.com/The-Drunkards-Walk-Randomness-Rules/dp/0307275175.

Men for at verden ikke bliver for fin, kan jeg fortælle, at jeg sveder og at det lugter. Jeg har heller ikke børstet tænder i dag og mine unger spiller Ipad, da jeg ikke orker lave noget sammen med dem. 

Det er godt, at man kan sove længe, når man har sommerfri. Jeg gad på en måde godt altid have fri. Jeg er lige stået op. Klokken er 13.51. Jeg var sgu så træt.

Jeg er færdig med Knausgård. 6 fine bind har jeg læst. Og det er vel omkring 4.000 sider om nordmandens liv. Jeg elskede det. Jeg skriver bare en fjollet lille blog.

Nu vil jeg drive længere ud i tågerne i ferieland. Så kan arbejdsmarked og kapitalismen have det nok så godt.