Forfatter: henriksrc

I går var jeg nærmest lykkelig. Ikke ment på en senmoderne ironisk slutfirsermåde, men bare sådan godt tilpas, glad og rolig i sindet. Jeg var på dyrskue med sønnikes klasse, og det er nogle møgsøde børn. Nana var der også med sin klasse. Det var glade børn. Nanas lærerinde sagde i sjov, at hun var blevet sur, da hun havde hørt at Askes lærerinde havde kapret mig til turen. Da jeg så mødte hende på dyreskuet sagde hun, at mit navn i ny og næ blev nævnt på lærerværelset og at man skulle have flere forældre som mig. Måske corny, men det gjorde mig umådeligt glad. Jeg vil bare så gerne være en forælder, der hjælper skolen og ikke en brokrøv med curlingbørn. Nana og Aske har to fantastiske lærerinder, og jeg kan blive så bange for at reformer og dokumentation og pis og lort skræmmer dem væk fra den danske folkeskole. Den danske folkeskole overlever IKKE uden lærere som dem. Sådan er det bare.

Og så kom man hjem og så kom svigerforældrene. De er så dejlige. Lene tog med sin mor i biffen og derefter ud og spise. Da de kom hjem, var de glade og lidt snaldrede og grinede og smilede. Det var et helt vildt livsbekræftende syn. Man blev både forelsket og taknemmelig. I mellemtiden havde svigerfar og mig spist burger og pølse og kartofler og drukket øl. Ungerne passede sig selv, spiste slik og så tv i stor stil.

I går var jeg nærmest lykkelig.

Jeg prøver inderligt at holde mig fra valgkampen. Ikke fordi vores samfund ikke interesserer mig, men fordi valgkampen bare er for dum. Det handler kun om laveste fællesnævner. Venstre og Socialdemokraterne slås om at være hårdest i asylpolitik. Og så får de arbejdsløse og de syge også en masse hug. Det er så nemme point bare at finde en prügelknabe. Det eneste, der gør mig glad er at se de konservatives valgkamp. De er så fucked up og skyder sig selv i foden så mange gange, at det er morsomt. De går ind for mere respekt for hårdt arbejde og er imod hjemmerøverier. De er dejlige.

Jeg stemmer på Alternativet. Når Liberal Alliance har så meget imod dem og når folk fra Venstre kalder dem for tosser, så må de sgu være noget for mig. Uffe får min stemme. Jeg håber naturligvis også at Yayha Hassan kommer ind, men tvivler noget. Han er en skarp, men også desperat ung mand, som jeg er lidt bekymret for. Men for folkestyret ville han være en god mand.

Og så drømte jeg forleden, at jeg var blevet venner med Jesper Binzer fra DAD. Vi kørte i hvert fald i bil sammen og jeg skulle hjælpe ham til en koncert. Sikke en optur.

Så er det i dag, at det er 30 år siden, at Preben scorede to og Michael scorede to og bjørnen faldt så tung som aldrig før. Og det er 100 år siden at mor fik stemmeret. Og det er så vidt jeg lige kan huske 166 år siden vi fik sådan en Grundlov og så er det sgu også fars dag. Det er helt skørt så mange dage og så på en dag. Selv skal jeg med gode venner i sommerhus. Det bliver noget med hygge og afslapning og god mad og øl og vin og sådan. Vi skal vist også løbe, selvom jeg ikke rigtig gider.

Nå men sådan er det nu engang og det må vi fejre med godt vejr og snarligt valg.

Jeg elsker rodede tekster uden de store meninger i. Kys og kram.

Så kom der styr på søvnunderskuddet efter vild tur til Spanien. Der er dejligt i Spanien. Jeg vil gerne bo i Spanien, når jeg bliver gammel og grå.

Jeg kommer tilbage stærkere og smukkere end nogensinde. Hvis der udskrives valg, mens vi er væk så nyd det. 

Det har på det seneste ikke været muligt at skrive på bloggen. Det hedder hysterisk skriveblokade kombineret med uendelig træthed. Nu er jeg enten på vej tilbage eller på vej helt ud. Det er ikke sådan at sige. Fremtiden er usikker som aldrig før. Tjek. Alle tiders. Funky og fedt. Alt er som det skal være.