Vi Lever
Nu
og her og der
i et forår
fyldt med politiske meninger
af knap så væsentlig betydning
og imens handler det meste
om mig
og ikke så meget dig
eller det “vi”, vi engang startede med
Jeg er
Mit navn er Henrik
Og jeg er decideret nedladende i min egen
vigtighed
Decideret storladende omvandrende vittighed
Dags dato
Med en alt for ung kasket
går jeg stille rundt og hader
den verden
der både indeholder et dig og et mig
En verden uden os
En kort besked
på en lettere smadret telefon
i klichéfyldt regnvejr
på vej mod
og igennem
men ikke med nogen
kun noget
i form af en lidt for ung kasket
og ret så blå cykel
Torsdag
Det er torsdag og alt er stille. Uanset hvor man lytter hen er der tyst. Det burde måske ikke være sådan, men det er det. Det er et vilkår. Et af livets vilkår. Det er også blevet efterår og koldt og tid til handsker og lange bukser. Sådan går det hvert år.
Det regner
Fotografier
Sommertid
Musik
En af den slags dage
For tiden læser jeg Kafka og har en dejligt arbejde. Jeg har skadet mit ben ved at spille fodbold, men er ved så småt at komme tilbage til normalen igen. Liverpool har vundet Champions League og livet er generelt helt OK.
Et halvt år senere
Vi er alle alene om at tabe det hele på gulvet.
Det var så bare det.