Et halvt år senere

Det er påskesøndag i provinsen. Vejret er varmt og solrigt og i fjernsynet kører et afsnit af “Frasier”. Jeg har lyst til at skrive lidt, og vender derfor tilbage til denne fjollede side. Sidst jeg skrev, var jeg vist blevet arbejdsløs igen. Nu er jeg i fast arbejde og glad for det. Generelt set er jeg glad for det meste. Selvfølgelig kan man blive sur på politikerne, man kan savne sine børn, man kan føle sig forrådt af sit fodboldhold, men alt i alt går det ganske fint. Jeg skulle have brugt ferien på at læse “Niels Lyhne”, men her på næstsidstedagen er jeg knap kommet i gang. I stedet har jeg drukket mig beruset to gange, cyklet et par ture, vasket noget tøj, spillet fodbold og set de sidste afsnit af sæson 8 af “The Walking Dead”. Sådan kan det jo gå, når man er midaldrende og mest af alt bange for ensomheden og verden udenfor.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *