Fredag aften

Det er J-dag. Dagen, hvor man kan drikke sig fuld i juleøl for første gang i år, hvis man da ikke lige havde en kasse blålys stående fra sidste jul. Det er så vildt og så fedt og så ungt og jeg orker det bare overhovedet ikke. Jeg har bare været hjemme. Jeg forsøgte at se “Nærkontakt af tredje grad”, men jeg kunne ikke koncentrere mig, så i stedet så jeg noget andet og vaskede op og hørte Leonard Cohen. Om lidt vil jeg gå i seng med “Therapy” af David Lodge. Det er en god bog.

Print Friendly, PDF & Email