Jeg drikker te og hører radio. Det er ved at blive forår og humøret er ganske godt. Jeg forstår som altid ikke vores verden. Enten er jeg bare for dum, eller også er jeg bare for klog. Jeg håber det sidste, men frygter det første. Om en uges tid kan jeg hente vores bog om Liverpool. Den udkommer godt nok først den 4. april, men den kommer til forlaget den 22. marts og det skal da blive godt, sådan at sidde med et produkt, man selv har været med til at lave.
Ellers kan vi slå fast, at jeg stadig er fanget i et system, der holder en fast i sygdom og ikke hjælper en til at komme videre. Hvis man kan holde ud i lang tid, så kan det være, det ender med et fleksjob. Hvis ikke man kan holde ud, så ender det med dagpenge og et eller andet deltidsjob, som der falder inden for rammerne af, hvad tyksakken kan klare.
