Fuck nu denne verden og fuck og fuck og fuck. Jeg har haft det pisseskidt og rigtigt ringe de seneste par dage. Det kommer næppe til at ændre sig. Jeg er et fucking røvhul på crack i en verden fuld af smilende forældre med ridser i lakken og klistrede børn uden hæmninger. Jeg har spærret mig inde og ingen kan fange mig nu. Nu er der kun en vej og det er ned. Det hele er jo lige meget. Jeg har ingen følelser for noget og nogen længere. Kun følelsen af tungsind. Det er en rolig vej mod en uundgåelig slutning, og den bliver næppe happy. Og vigtigst af alt, så er jeg pissehamrende og aldeles ligeglad.
