Gåtur

I dag er jeg gået på kontoret. Det var så fint vejr og med musik i ørene er fem kilometer jo ikke så langt. Jeg kan lide at gå, og det har jeg altid kunnet, og så bliver man jo også inspireret, når man ser Thomas Helmig og Anders Agger gå og sludre på hærvejen. Det er fint at gå, og man kan ikke rigtigt skynde sig. I naturen kan man gå og nyde lydene. I byen kan man høre sin musik i øretelefonerne. Det er dejligt. Engang gik Gnags også en tur ned ad en gade.

En hest

Hvis jeg var en hest, var jeg helt sikkert blevet skudt. Jeg bidrager med intet andet end lidt snak og så lidt sure miner. Ellers er jeg sgu bare træt. Jeg ville ønske jeg kunne sove i tre måneder og så vågne frisk og veludviklet. I stedet sover jeg lidt og vågner meget og er bare udbrændt i mit hoved. Sådan går det sgu nok bare når man er b-menneske, depressiv, introvert, en anelse ocd, en anelse manisk, en knivspids adhd og så ellers en flot fyr af fineste rang.