Jobansøgning

Postede lige det her på det der Facebook, og så kan jeg jo også lige så godt gøre det her .

Overvejer sådan lidt at søge arbejde. Ikke sådan panisk bare sådan stille og roligt. Hvis nogen kender nogen, der mangler en rar mand i nogle timer i ugen, så giv lyd. Jeg kan ikke betegnes som fleksibel, da jeg sætter mine unger over alt. Jeg kan heller ikke holde mange bolde i luften på en gang, men der var engang, hvor jeg kunne få over 100 på foden med en fodbold. Jeg bryder mig ikke om selvledende arbejde, men kan rigtig godt lide at arbejde sammen med andre. Jeg har ikke tid til fuld tid overhovedet, men gerne meget mindre. Jeg kan lide kaffe og er nogenlunde omgængelig og rar. Jeg nægter af dokumentere og skrive rapporter, men fejer gerne og tømmer skraldespande, hvis det skulle være. Jeg siger ikke så meget i starten, men når man lærer mig at kende, så kan jeg snakke uhyggeligt meget. Jeg er ikke specialist i noget som helst, men ved ret meget om mange ting.
Det behøver ikke være nu, men også gerne efter jul eller senere.
Og jeg pendler på ingen måde, pånær hvis Jürgen Klopp ringer, så det skal være Fyns land. Det er i øvrigt også et fedt sted.
Nedenstående billede er fra den niende bro i Paris, Pont Neuf. De elskende fra Pont Neuf er en fransk film, som jeg så engang. Den var ikke så god, som jeg havde forventet, men jeg gad godt se den igen. 
Print Friendly, PDF & Email