De kører snart op ad Alpe d’Huez i mit fjernsyn. Det er et specielt bjerg, men ikke på grund af hårdheden. Det er ikke hårdere end de andre bjerge, men hårnålesvingene gør det spektakulært og flot. I 1994 kørte jeg op ad bjerget tre gange i dagene op til etapen. Det var en stor oplevelse og min debut i bjergene. Desværre holdt jeg ikke ved cyklingen og hoppede over og spillede fodbold. Det betød, at jeg tog en del kilogram på og blev en flot fyr, men uden evner til at køre godt i bjerge. Det gør ikke så meget, for så er der bedre tid til at nyde udsigt og naturen. Jeg ville ønske vi havde bjerge i Danmark.
I 1994 kørte vi i øvrigt ikke med hjelm. På billedet er det kun Peter, der har hjelm på. Han var også lige styrtet på motorcykel og var nok lidt ældre og klogere end vi andre. Til gengæld kom han ikke mere end 200 meter op ad bjerget inden han måtte vende om, da det blev for stejlt. Starten er i øvrigt det stejleste og der der skal angribes. Så er det sagt.
