I går var jeg nærmest lykkelig. Ikke ment på en senmoderne ironisk slutfirsermåde, men bare sådan godt tilpas, glad og rolig i sindet. Jeg var på dyrskue med sønnikes klasse, og det er nogle møgsøde børn. Nana var der også med sin klasse. Det var glade børn. Nanas lærerinde sagde i sjov, at hun var blevet sur, da hun havde hørt at Askes lærerinde havde kapret mig til turen. Da jeg så mødte hende på dyreskuet sagde hun, at mit navn i ny og næ blev nævnt på lærerværelset og at man skulle have flere forældre som mig. Måske corny, men det gjorde mig umådeligt glad. Jeg vil bare så gerne være en forælder, der hjælper skolen og ikke en brokrøv med curlingbørn. Nana og Aske har to fantastiske lærerinder, og jeg kan blive så bange for at reformer og dokumentation og pis og lort skræmmer dem væk fra den danske folkeskole. Den danske folkeskole overlever IKKE uden lærere som dem. Sådan er det bare.
Og så kom man hjem og så kom svigerforældrene. De er så dejlige. Lene tog med sin mor i biffen og derefter ud og spise. Da de kom hjem, var de glade og lidt snaldrede og grinede og smilede. Det var et helt vildt livsbekræftende syn. Man blev både forelsket og taknemmelig. I mellemtiden havde svigerfar og mig spist burger og pølse og kartofler og drukket øl. Ungerne passede sig selv, spiste slik og så tv i stor stil.
I går var jeg nærmest lykkelig.
<3