Jeg prøver inderligt at holde mig fra valgkampen. Ikke fordi vores samfund ikke interesserer mig, men fordi valgkampen bare er for dum. Det handler kun om laveste fællesnævner. Venstre og Socialdemokraterne slås om at være hårdest i asylpolitik. Og så får de arbejdsløse og de syge også en masse hug. Det er så nemme point bare at finde en prügelknabe. Det eneste, der gør mig glad er at se de konservatives valgkamp. De er så fucked up og skyder sig selv i foden så mange gange, at det er morsomt. De går ind for mere respekt for hårdt arbejde og er imod hjemmerøverier. De er dejlige.
Jeg stemmer på Alternativet. Når Liberal Alliance har så meget imod dem og når folk fra Venstre kalder dem for tosser, så må de sgu være noget for mig. Uffe får min stemme. Jeg håber naturligvis også at Yayha Hassan kommer ind, men tvivler noget. Han er en skarp, men også desperat ung mand, som jeg er lidt bekymret for. Men for folkestyret ville han være en god mand.
Og så drømte jeg forleden, at jeg var blevet venner med Jesper Binzer fra DAD. Vi kørte i hvert fald i bil sammen og jeg skulle hjælpe ham til en koncert. Sikke en optur.
Det er den mest præcise valganalyse jeg har læst hidtil, min ven. Du burde være kommentator på et stort dagblad.