Skrive skrive skrive

Det nærmer sig, at det er slut på dette år. Det har været et underligt år. Et år på godt og ondt. Jeg tillader mig til tider at læse min egen blog. Det er som om, det sætter mit liv i perspektiv. Det er dog underligt, at man kan være så meget i sig selv, at man skriver og skriver og skriver om sig selv og det der sølle liv. Men det kan jeg jo. Men i år har jeg ikke skrevet så meget som jeg måske plejer. Det er ikke fordi jeg ikke har haft tid, for jeg har faktisk ikke arbejdet specielt meget, da jeg jo var sygemeldt indtil 1. september.

Jeg har lyst til at skrive, at det har været et godt år, men hver gang denne tanke falder mig ind, så tænker jeg på, at 2014 også var året, hvor Lenes veninde Helle døde. Det er underligt, at man nu har kendt fire personer, der ikke nåede at blive 40 år. Det sætter livet i perspektiv. Jeg ved det lyder banalt, og det er det også. Banalt og ubamhjertigt er det liv, vi lever.

2014 var også et år, hvor jeg skrev under på min første bogkontrakt. Hvor Liverpool var alt for tæt på at vinde det engelske mesterskab. Hvor jeg stiftede firma med Thomas og Thomas. Og mange andre ting. Verden og livet er stadig fucked up og på stoffer, men det er som om det går lidt nemmere hver morgen, når telefonen sætter dagen i gang.

Og så fik jeg leveret endnu en omgang sludder.

Print Friendly, PDF & Email