Jeg er ikke bitter på min gamle arbejdsplads. Det vil jeg godt slå fast med det samme, da dette indlæg måske godt kan virke lidt bittert. Jeg er ikke bitter, men jeg undrer mig.
Jeg blev sygemeldt sidste efterår og fyret her i foråret. Begge ting var og er helt i orden med mig. Det der undrer mig, er at jeg er blevet gemt væk af arbejdspladsen. På vores åbne intranet, hvor der er nyt om navne, bliver min opsigelse ikke nævnt med et ord. Mine blogindlæg er blevet slettet, på trods af, at flere af dem var relevante stadigvæk. Vi gemmer det grimme væk og lader som om intet er sket. Det gør vi i en tid, hvor alt skal dokumenteres i vanvittig grad. Jeg lever med, at min opsigelse ikke blev offentlig, og at min chefs nyudnævnelse blev. Men jeg undrer mig over, at vi gemmer tingene. Det er da mere interessant at finde ud af, hvorfor folk bliver sygemeldt og må stoppe end at vi udnævner chefer og konsulenter i et væk.
