Hads

Jeg hører Tin Machine. Jeg kan godt lide Tin Machine, selvom man ikke helt må, så er jeg til tider vild med den rå lyd og Bowie. Næppe mesterværker, men I like it raw.

Og for lidt siden gik jeg en tur med hunden. Det er der intet underlig i, for hunde elsker at gå tur og mennesker har godt af det. På turen tænkte jeg på, hvem jeg hadede mest DF eller Liberal Alliance. Det gik begge veje og frem og tilbage. DF er jo imod alt fremmed og anderledes. Det er til tider så klamt, at det bare er meget klamt. Til deres plus kan man sige, at de ofte vil hjælpe de svage i samfundet, så længe de svage har ret så hvid hud og snakker flydende rød grød med fløde.

Liberal Alliance kan i princippet lide alle mennesker. Også homoseksuelle, hvilket man ikke helt kan sige at DF kan. Men i virkeligheden hader Liberal Alliance alle, der er anderledes end dem selv. Er du svag så hader de dig. Er du doven, så hader de dig. Er du rød, så hader de dig. Og er du arbejdsløs skal du bare have tæsk og ingen penge. De er i sandhed de i kapitalistisk forstand stærkes parti. Og det brækker jeg mig over. Og da jeg så kom hjem og så at kuglestøderen vil skære i kontanthjælpen, så de fattige kan få støtte til deres medicin, ja så blev kampen afgjort. Jeg hader dem mere end noget andet. Jeg gider dem ikke. Jeg gider ikke engang diskutere med dem. De elsker alle de stærke og rige. De hader alle andre. De hader folk som mig. Så nu hader jeg sgu igen. Føj føj føj.

Men ellers er jeg faktisk mega glad og har det godt.

Jeg hører stadig Tin Machine.

Print Friendly, PDF & Email