Man skriver bedst på smerte

Der er ingen tvivl om at den bedste kunst laves på smerte. OK det vil sige måske ikke lige når det handler om Oasis, men ellers. For tiden er smerten ved at forsvinde fra Emilievej. Så den uhyrlige kunst som denne blog er bliver på en eller anden måde negligeret.

Jeg er opsagt på job og føler mig fri som fuglen, selvom kommunen lige har været efter mig. Liverpool ligger nummer 1 og spiller fantastisk fodbold. Mine børn er søde og har det godt. Vi har sgu fanderme sovet i telt sammen i haven i nat. Det var lidt koldt med frost og sådan, men ungerne havde en fest. Og så cyklede jeg da forresten også lige 86 kilometer på raceren i torsdags. Kom ikke her.

Men tilbage til Oasis. Liam Gallagher mente engang at alle de andre bands hylede og græd og tudede og at man fik det dårligt at at høre på det lortemusik. Det handlede om at have det sjovt. Det vil jeg så også prøve. Jeg har i hvert fald ladet skægget gro og er begyndt at tænke på, hvad jeg skal lave, når jeg er helt fri fra arbejdsmarkedet. Det har længe været en ide at tage rundt og lave små interviews med venner. Det tror jeg sgu jeg vil. Så hvis du læser dette, så kan det også være, at jeg kommer forbi med et videokamera og så skal du give et interview.

Og så lige et par ekstra ting. Jeg har min blog på cykelmagasinet.dk, og den er en af de mest læste på siden. Derudover er jeg inviteret med som gæst på www.virkelighed.dk, som er Danmarks bedste podcast. Det er ikke helt skidt at være stået af ræset.

Print Friendly, PDF & Email