I dag er bloggere jo stjerner. Så kan man sidde derhjemme og slet ikke tage del i livet og bare skrive meninger og holdninger og fanden og hans pumpestok. Og så derudaf. Jeg brækker mig ofte over mig selv, for jeg laver aldrig en skid. Men jeg er tit på internettet og kender både til facebook og twitter og alt det der hejs. Og så har vi politikere med masser af meninger og holdninger som de har læst om et eller andet sted og de læser og snakker. Men hvor mange af dem har været der. Altså ude i livet og fået ondt eller gjort godt? Enten er de cand.Polit’er eller forskruede kuglestødere eller noget cirka deromkring.
Og så er det sgu da klart at man stadig kan lide hip hop i en alder af fucking 40. Det er også snak og det er sjovt uden den store mening, men det giver sig ikke ud for mere. Og her snakker jeg ikke om Kanye eller sådanne typer men om Malk og Jonny og Jøden og de andre med smil i skæget og gang i karavanen.
Det fede ved at have en blog er bare at skrive. Også gerne uden mening, for det er ikke hverken værre eller bedre end andet. Og når det kommer til stykket vil jeg sgu hellere bygge en cykel eller snedkerere en fuglekasse end at kunne være på internettet. Jeg vil dog godt også tage billeder og lave film. Så laver man da også noget i det mindste.
Word og merry X-mas motherfuckers.
