Men hvad så nu? Otte ugers fri, hvad har det gjort for mig? Fik jeg skrevet en roman? Blev jeg afklaret med mit liv? Og hvad gør vi nu lille du?
Ferie og orlov sluttede med at svigermor kom og hentede ungerne i fredags efter Lene var taget til Stockholm. Jeg kunne ikke mere. 36 timer i sengen før jeg kom op og kunne få lidt kaffe. Jeg var så træt. Uanset, hvad jeg gør, så får jeg det sådan. Og så er det ved gud godt, at man har en fantastisk svigermor og en klog kone, der lige tager over. Jeg kan bare ikke holde til hverdagen. Jeg har brug for frirum, ellers knækker jeg. Det er en erkendelse. Og den erkendelse gør også, at jeg har brug for hjælp. Og så er det sgu godt man har sin dejlige svigermor. Jeg har altid følt, at jeg var alene i verden uden en reel familie. Jeg boede alene med min mor i et til tider hektisk liv. Mine brødre var meget ældre end mig og boede langt væk. Så jeg har altid følt mig alene, og at jeg skulle kunne klare alting selv. Det gør jeg ikke længere. Lenes familie er sgu så gode ved mig. Bevares de har også deres fejl, men i forhold til mine er det vand. Ingen tvivl om, at jeg er den besværlige. Men jeg må arbejde videre på at blive mindre sur og mere glad. Mere overskud tak.
Om et par timer kommer både Lene og ungerne hjem. Og de møder en far med overskud. Jeg har både gjort rent og cyklet tre ture i weekenden. Det er sgu godt nok.
Romanen fik jeg ikke skrevet. Men jeg kom i gang, og det er det vigtigste. Chris McDonald, som jeg faktisk synes er en ret fornuftig mand, snakker om et engelsk udtryk, der hedder daring greatly. Det handler om at sætte sig selv udfordringer, man ikke nødvendigvis kan nå. Og det er også OK ikke at nå dem. Romanens 40 sider var en udfordring. Den blev ikke til noget, men jeg fik skrevet 10 og det var fedt at skrive de 10. De kan sagtens blive til mere. Næste gang jeg vil udfordre mig selv er, når jeg til næste år vil stille op i 200 km udgaven af Grejsdalsløbet. Ikke for at lege jernmand, men for at udfordre mig selv. For at rykke mine grænser for, hvad jeg kan.
Og nej jeg er ikke afklaret med mit liv. I morgen starter jeg på job igen. Jeg skal blive bedre til at jobbe. Ikke lave hverken mere eller mindre, bare have det bedre med det, jeg laver. Og så skal jeg blive bedre til at stå op om morgenen. Så skal det nok gå det hele.
Hold nu kæft, hvor det handlede meget om mig. Men sådan er det.
