Og så lidt brok

Jeg har et job. Jeg har et liv uden for mit job. Jeg har en arbejdsmobil og en privatmobil. Nu har jeg ferie og arbejdsmobilen er gemt lidt væk. Og så begynder folk fra jobbet at ringe på mit private nummer. Det er sgu da underligt. Mon det betyder, at jeg rent faktisk, som en af de få, er helt og aldeles uundværlig på min arbejdsplads? Det gør det nok.

Eller noget.

Op og nedture livet igennem

På den positive side, så har jeg fået en del god respons for min artikel i Cykelmagasinet. Det har dog kun været fra venner og venlig sjæle, så det kan være misforstået godhed, men jeg tillader mig nu at tro på at artiklen er fin.

Og så er ferien startet. Som sædvanlig med en kæmpe nedtur, der forvandler mig fra den rare mand i en sød tegnefilm til fucking Jack Torrance i The Shining. Det kommer til at koste en dag. Det er noget pis. Jeg skylder så meget, men glæder mig nu til ferie og gode miner.

Det var alt der blev skrevet nu. Udover at jeg i dag nød en dejlig frokost med Tony på Kong Volmer. Vi fik både smørrebrød, øl og snaps. Derudover snakkede vi om en masse og nød vist begge at være ude i den store verden.