Hilse hilse hej hej og smil smil

Når jeg afleverer Aske i skolen om morgenen er skolen et virvar af børn og voksne med fart på og stress i krydderen. Det går for det meste godt. Ungerne kommer til tiden og de gamle når sikkert også deres forholdsvis ligegyldige jobs. Der er dog en ting, der ikke bare undrer mig, men irriterer grænseløst. De folk, der ikke hilser. Forældre til børn i Askes klasse, der bare går forbi som var man luft. Hvad fanden sker der for dem? Vores unger skal gå i skole sammen de næste fucking 10 år og så går I bare forbi som var jeg en mellemting mellem Hitler, Idi Amin og Per Pallesen. Man tænker om man har gjort dem fortræd, når deres blik rammer muren til venstre i stedet for mig til højre. Det er mest mændene, men det er underligt. Og nu synes jeg at flere af forældrende i klassen er idioter. Dejlig start. Håber ikke de læser dette, for så hilser de sikkert aldrig. Jeg oplevede det igen i fredags. Jeg blev sur.

Senere på dagen var jeg i Asylgade for at stille noget videoudstyr op. På vej derhen kommer en dame gående mod mig. Hendes favn er fyldt med bagerposer og da hun passerer mig, smiler hun og siger hej. Det gjorde jeg også. Sådan da for fanden. Hvor svært kan det være? Hilse hilse hej hej og så et lille smil.

Print Friendly, PDF & Email