Forslået og forladt

I dag sender jeg en pæn hilsen til personen, der opfandt cykelhjelmen. Vi var to af sted i vådt føre. På vej over en lille bro bremser Niels. Det må man ikke på en våd og glat bro. Han styrter. Jeg bremser også i et desperat forsøg på at undgå ham. Det lykkedes, men jeg slår smut nedad broen og rammer hovedet i det våde grus, da mit styrt stopper. Det blev til lidt skrammer og blå mærker. Så ved man, at man lever. I morgen skal jeg sikkert ud igen. Jeg har ikke det store imod smerte. I hvert fald ikke den fysiske.

En plade fra en anden tid

Jeg hører 13 hele tiden. Blurs fantastiske plade fra 1999, tror jeg nok det var. Den er både smuk og rå. Noget anderledes end det fine pop de ellers leverede. Albarn med kærestesorger og Coxon på et trip af alkohol og rå guitarlyd. Coxon synger også på flere a numrene. Det er stort. Yndlingsnummeret er og bliver Trimm Trabb. Trimm Trabb er kondisko fra Adidas. I sleep alone. All the losers on the piss again. Det er så råt og så fedt. Nu er Blur blevet gendannet. Jeg så dem på Roskilde i forbindelse med 13-turneen. Jeg var syg og brugte mine sidste penge på øl. Jeg elskede Blur den dag. Mange af de andre på pladsen den dag var vist skuffede. Blur var jo ikke Blur.