Sygegemeldung

Jeg har sgu meldt mig syg fra arbejde. Jeg har fået stress, som joner så smart og oppe i tiden. Jeg valgte først ikke at lytte til de to tests, jeg havde taget på nettet, som begge viste, at jeg var i det røde felt. Så arbejdede jeg videre, og så kunne jeg mærke, at nu går det snart galt. Og så tager man beslutningen og melder sig syg. Er det ikke altid sådan med dig Henrik? Er du ikke altid deprim eller stresset eller bare generelt dårlig? Nej det er jeg faktisk ikke. Det er korrekt, at jeg havde en sygemelding for fire år siden i forbindelse med den herlige kombination af stress, fars død og datters fødsel. Derudover har der ikke været det store. Jeg er også i god fysisk form, og skal nok komme tilbage. Jeg er bare for flink og siger ja til for mange ting og for meget usikkerhed. Vil du høre mere, så kør ind til bageren, køb en kage og kom forbi Emilievej.

I morgen har jeg tænkt mig at cykle til Juelsminde. Men er du ikke sygemeldt? Jo, men benene fejler altså ikke noget. Jeg trænger til at slappe af i mit lille hovede, og det gør jeg bare bedst på min cykel.

Jeg er ked af, at jeg ikke kun bringer glade facebookopdateringer på min blog, men sådan er livet jo heller ikke.

Print Friendly, PDF & Email