Sorry

 Det er jo helt sørgeligt, så lidt jeg blogger. For tiden tænker jeg ellers meget og burde komme med fine tanker og billeder. Det bliver nu i listeform. 

  1. Jeg elsker min familie og min svigerfamilie
  2. Cykel VM var årets højdepunkt i 2011
  3. Mennesker går mere op i ord end i handlinger
  4. Jeg elsker Kenny Dalglish
  5. Jeg er møgtræt af politik og politikere 
  6. Er medlem af det radikale venstre, men er sgutte enige med dem i alt, men så længe vores økonomi er som den er i denne verden, ser jeg mere på værdipolitik end på økonomisk politik. 
  7. Jeg synes det er morsomt, at en af folkene fra Cepos har skrevet en bog om at næstekærligheden var større før velfærdsstaten, og bruger det som argument for at afskaffe denne. 
  8. Jeg kan godt lide P1
  9. Jeg er tilbage på sporet med min kamp nummer 6, men kan sagtens ryge af igen. Det er fanderme eb hård stodder af en moppedreng.
  10. Jeg er glad for at jeg har sat min hverdagscykel i stand – den kører som en drøm
  11. Jeg har søde kollegaer
  12. Jeg er virkelig træt af mørke. Jeg kan næsten ikke holde det ud. 
  13. Jeg er så meget b-menneske, at jeg har svært ved at indordne mig dette samfund. 
  14. Jeg synes vækst er overvurderet. 
  15. Jeg elsker at tage billeder og kunne godt tænke mig et dyrere kamera, men kan også godt lide billeder taget med dårlige kameraer. 
  16. Aske var ved ørelæge. Han hører ad helvede til og skal nu have lagt dræn igen, have skåret sine mandler ned (de er kæmpestore) og fjernet polypper. Stakkels lille dreng. 

 

 

 

Nana

Og Nana kunne godt lide at Aske fyldte seks år. Så kunne hun nemlig få lidt kage. God weekend og kærlighed til folket.

Aske

For seks år siden fik vi sgu lille søde Aske. Han har sat mine talenter som far på prøve. Ikke fordi han er noget specielt, men fordi han er noget specielt. Jeg elsker den knægt så helt ufattelig meget, og glæder mig til resten af livet med ham som søn og mig som det perfekte forbillede……….eller noget. Tillykke knægt.

Odense by winther

Det er våd vinter. En sortgrå og våd dyne har sænket sig over denne lille by midt i Danmark. Det er ikke værd at berette om, hvilket mit sind ej heller er. Det er simpelthen for trist. Istedet ville jeg gerne skrive noget klogt. Jeg ville gerne angribe de samtlige verdensmedier for at være fortravlede og uduelige. Jeg ville gerne skrive noget klogt om Liverpool og Suarez. Om at pressen slet ikke har forstået historien, og at det hele er fordrejet, men jeg orker det ikke. Det er som at slå i en pude. Folk tror alligevel på alt, de læser i avisen. Og aviserne skriver det, der skal til for at sælge aviser. Derfor var 2011 året, hvor von Trier blev nazist og Suarez racist. Der er så mange eksempler på, hvordan pressen viderbringer halve sandheder og derefter får selvfede selvhellige politikere til at kommentere på dem. Jeg bliver mere og mere glad for Joakim B. Olsen, der i det mindste bare siger, hvad han tænker. At det så er dumt, det han tænker er der ikke så meget at gøre ved. Jeg tænker ikke mere og fik ikke skrevet noget klogt.