Kære venner

Jeg har lige set et videoklip, der fortæller om at man som arbejdsløs skal Google sig selv. Det skal man, da der kan ligge private oplysninger på internettet som en kommende (eller ikke kommende) arbejdsgiver kan bruge imod dig. Well fuck min mambo, så håber jeg sgutte jeg bliver arbejdsløs igen, for tænk hvis en arbejdsgiver googlede mig og fandt alle mine indlæg på facebook, på min blog, på youtube og på diverse fora. De ville kunne stykke et billede sammen af en sammensat person, der til tider er glad, til andre tider er sur, til helt andre tider ked af det og hvem ved nogle gange måske endda helt hyggelig. Og hvem gider ansætte et sådant menneske? 
Og så er Socrates død. Han var en af mine barndomshelte. Æv. 

Mit bette Liverpool

Lasse og jeg havde en forrygende tur til Liverpool. Vi fik drukket et par øl, set en masse tomme bygninger og fulde nordmænd. Vi fik også snakket om liv og død og alt muligt andet, og sidst men ikke mindst fik vi 90 minutters forrygende fodbold, som vi så fra en storsyngende Kop på nogle af de fineste pladser på Anfield. Liverpool havde fortjent at vinde over Manchester City, men vi levede med 1-1. Lucas Leiva var forrygende, men siden blev han skadet i tirsdagens kamp mod Chelsea og er nu ude resten af sæsonen. Det er noget møg.