Michael Haneke

I forgårs så jeg for første gang ‘Funny Games‘ af den østrigske instruktør Michael Haneke. Det undrer mig, at jeg først ser den nu. Den er fra 1997 og altså fra dengang, hvor jeg var ung og havde tid til at gå i bio. Men jeg så den aldrig, og det var dumt, for det er sgisme en fremragende film. En meget barsk film, men også overraskende og anderledes. Den handler om en familie, der bliver taget som gidsler af to unge psykopater. Og den er både meget realistisk, men også fyldt med metareferencer og verfremdungseffekter som man sikkert så fint ville have sagt, da man gik på uni. Han lavede senere en amerikansk version, der er lavet i et shot to shot remake, altså helt som den originale bare med amerikanske skuespillere. Tim Roth, der spiller faderen i den amerikanske har siden udtalt, at han ikke ville se filmen bagefter, da den var så grænseoverskridende at lave.

Der bliver lavet mange gode film i USA, men det gør der godt nok også i Europa. Kieslowski, Haneke, Trier, Leigh, Noe og mange andre bruger filmsproget på en helt anden måde end de gør i Hollywood, og hvor jeg dog elsker at se deres filmz.

Den kommende uge bliver der vist ikke tid til film. Jeg skal både på værtshus med tidligere gymnasieelever, dømme en fodboldkamp, se Post Danmark Rundt i Vejle og til bryllupsfest i Tisvilde. Og der skal vel også arbejdes og cykles lidt.