The lions are out tonight


Det giver ingen mening, men jeg kan bare godt lide billedet. Jeg tror min blog skal til at handle lidt mere om internetfilm. Men i dag skal det bare være to løver. De stener, som jeg også stener med Nana i sofaen. Hun ser Toy Story 3, og jeg sveder af efter en løbetur i koldt men vidunderligt flot vejr. Om lidt står den på bad, og derefter skal der streames fodbold på computeren.

Weekend

Det er lang tid siden, jeg har trængt til weekend. Det gør jeg i dag. Jeg er kvæstet efter en travl, men også sjov arbejdsuge. Mandag var jeg til lederforum i UCL, tirsdag til udvikling og viden-dag, hvor jeg ifølge chefen holdt et meget inspirerende oplæg, onsdag var jeg ude og hjælpe med at sætte op til filmet undervisning på ergoterapeutuddannelsen og derefter til møde på læreruddannelsen om kompetenceprojekt, torsdag var jeg et smut på pædagoguddannelsen og i dag har jeg været på Vrigsted Efterskole, UCL i Vejle og VUC i Vejle. Jeg kommer sgu noget rundt for tiden, men det går desværre ud over bloggen, da jeg har været en anelse kvæstet. Men nu er det weekend og jeg skal ikke lave andet end at sove længe, drikke kaffe og så lige løbe en tur.

Og så mener jeg i øvrigt, at vi skal have et valg nu. Der er godt nok nogle ministre, der fucker op. Og jeg tænker faktisk ikke på Bertel, som jeg ville have skrevet en forsvarstale for, men ikke fik gjort.

Fucking hell

Jeg skriver ofte om vanskelighederne ved at være en neurotisk mand i 30’erne, men i dag skal det være anderledes. Fucking hell man jeg har tabt mig næsten 6 kg, jeg har løbet en tur på 6 km i dag og så vandt Liverpool sgu på Stamford Bridge med 1-0. Det er en super super søndag. Jeg har også lige byttet fordæk og bagdæk på min gamle racer, så dækkene kan holde lidt længere. Jeg vil nemlig gerne ud og cykle på landevejen, så den skulle helst ikke punktere så nemt. Jeg gider heller ikke drikke mere, jeg bliver sgu i så dårligt humør bagefter. Jeg har det så meget bedre. Nu sidder jeg i sofaen og ser Riget. Det er heller ikke så ringe endda. Og nåh ja elsker jeg Kenny Dalglish, men det har jeg vist sagt.

Sikke en dag

I går hentede Liverpool deres to dyreste spillere nogensinde. Andy og Luis hedder de, og de er så fine begge to. Vi mistede også en af vores spillere til et hold, der har vundet store turneringer, da Poul Konchesky blev lånt ud til de dobbelte vindere af Mesterholdenes Europa Cup Nottingham Forrest.