I går var det hygge og musik til den store guldmedalje. Lene havde afleveret ungerne hos mormor og morfar og så gik det med syvmileskridt til dans og sjov. Eller i hvert fald musik af den levende slags. Vi var til fornem forfest med drinks hos Jensen og derefter til fin forestilling med De Eneste To. Vi havde shawarma med hjem, og dem fortærede vi i sengen. Og vi stod først helt vildt sent op i dag. Nu er ungerne hentet, den indiske mad fortærret og tilbage står nu bare at se Back to the future del 3.
Og så var der godt nok lige historien med udsmiderne i går. Efter koncerten fortrak publikum naturligt ud fra salen. Nogle hentede jakker og tog hjem, men en del stykker blev hængende i den åbne bar på Magasinet i Odense. Det gjorde vi også. Vi snakkede med forskellige mennesker og så er det, at en udsmider kommer hen til os og beder os om at forlade stedet, da de lukker. Baren kører dog lystigt videre og vi har lige købt øl. Jeg fortæller ham pænt, at vi lige har købt øl og at vi ikke har tænkt os, at lade vores øl stå. Han påpeger, at vi gerne må drikke dem nedenunder (læs: udenfor). Mens dette står på serverer baren stadig øl på øl. Vi er måske 200 mennesker til stede, og udsmideren har ikke held til at komme af med os. Han bliver dog ved og får til sidst hjælp af kollegaer. Til sidst går vi da også, da det simpelthen er for latterligt. Denne udsmideroptræden var vi også udsat for efter Morrisseykoncerten i Odense for et stykke tid siden. To udsolgte koncerter, hvor folk efterfølgende bliver hængende for at snakke, men bliver smidt ud af emsige udsmidere. Det var så pinligt at se på. Tidligere på aften umiddelbart inden koncerten stod jeg med en fyr ved navn Lars ved baren. Vi stod ikke i baren, men i anden række og snakkede med dem, der stod i baren. De fleste mennesker var på dette tidspunkt inde til koncerten, der var ved at gå i gang. Op til os kommer en udsmider og beder os om at flytte os. Vi kigger forbavset på ham og spørger hvorfor? Han fortæller os, at vi ikke kan stå, hvor vi står og at vi skal stå op ad væggen i stedet. Det er rent Monthy Python. Hvad sker der med de udsmidere? Hvor får de deres ordrer fra? De løb rundt med deres fine udstyr og kaldte på hinanden og opførte sig som om, at vi havde at gøre med en FCK-Brøndby kamp, og at folk skulle styres på plads konstant. Det var helt skandaløst, hvilket jeg da også fik sagt et par gange.
Og til sidst lige et lille mellemspil fra vores nye singer songwriter – den eneste ene.
