Update fra undergrunden

Det er jo lørdag, og det er der ikke så meget at gøre ved. Ikke andet end at nyde den i fuldeste drag med kaffe og rockmusik og øl på værtshus med fine mænd i deres bedste alder. Og så ellers lige opdatere sin blog en anelse om ugen der gik.

Jeg faldt i choko-soda-slikspanden et par gange i løbet af ugen, så nu er det næste bevist, at det ikke kan lade sig gøre at holde sig fra det stads. Begge gange var på job og nu skal I bare høre. Torsdag skulle jeg hjælpe lidt til på Fysioterapeutuddannelsen, og da det var ordnet havde jeg en aftale med Stina fra ergoterapeutuddannelsen. Jeg havde fødselsdag og det vidste Stina, så hun havde medbragt lidt hjemmebagte muffins, hvori der i den ene var et lille lys. Det var ikke usunde muffins, men om det så havde været de mest usunde kunne jeg aldrig have sagt nej tak, når andre gør søde ting med søde ting. I går skulle jeg så drikke en kop kaffe med kollega Nina, der arbejder i Vejle. Kantinen var lukket og der var kun fredagsbaren tilbage, og de havde ikke kaffe klar. Så det stod mellem ingenting, øl eller en sodavand. Her nappede jeg så en Coca Cola Light (til kvinder over 30). Så mit lille forsøg har altså vist, at det ikke kan lade sig gøre, so why bother 🙂

For lang tid siden skrev jeg på denne blog, at jeg aldrig ville købe en cd med nephew, og det har jeg som sådan heller ikke gjort, men jeg har dog købt debuten med De eneste to. De eneste to er Simon fra Nephew og Peter fra Peter Sommer. Det er OK. Ikke helt så godt som Til Rotterne, til kragerne, til hundene, men dog bedre end Nephew. Det er ikke for at være efter Simon, for jeg tror faktisk, han er en rar fyr, hvilket Peter fra Peter Sommer helt sikkert også er. Og der er respekt herfra for deres forsøg på at forny den danske rockmusik. Men ingen tvivl om at pladen skal høres højt, så det gør jeg nu. Og der er sgu et par perler om bord.

Og så blev Liverpool solgt. Jeg fulgte med konstant på Twitter, The Guardians hjemmeside og Sky Sports kørte hele tiden i baggrunden. Jeg er glad. Meget glad for denne udvikling.

Til min fødselsdag fik jeg noget helt vildt sejt og blæret cykeltøj af min kone og unger. Det har jeg testet i dag, hvor bianchien nappede 40 km med mig på toppen. Det blæste en del, men det nye tøj holdt varmen og det var så flot vejr, at man til tider fik lyst til at græde. Det gjorde jeg nu ikke.

Print Friendly, PDF & Email