Rundt om Horsens

I morgen skal Jensen og jeg køre “Rundt om Horsens”. Det er sådan set fint nok. Faktisk har jeg glædet mig længe, da det efterhånden er 16 år siden jeg sidst cyklede et motionsløb. Desværre har jeg dog fået et lille knæk, da jeg er blevet forkølet og har været lidt sølle i løbet af ugen. Så nu bliver det nok bare at gennemføre i morgen. Gennemføre uden at hoste og snotte sig selv ihjel, men det klarer vi nok. I dag har jeg i hvert fald aflyst alle aftaler bare for at kunne slappe af i sofaen.

Lene har i øvrigt fået sig en Ipad. Hun synes, den er smart. Det er den også.

Print Friendly, PDF & Email