I fredags var jeg ude og høre rockmusik. Det var sammen med Lise, som jeg engang var lærer for på Brandbjerg. Lises kæreste (Snævar) synger i bandet Mimas, som spillede på Posten her i Odense. Da jeg både rigtig godt kan lide Lise og hendes kæreste, kan det jo være svært at være med til en sådan koncert, for hvad nu, hvis man ikke kan lide musikken. Hvad gør man så? Skal man bare være ærlig og sige, at det ikke liiiiiiiiiige er noget man tænder på, eller skal man være høflig og sige fint fint og godt gået? Jeg ved det ikke, og i fredags havde jeg heller ikke problemet, for koncerten var rigtig rigtig fin. Mimas er rockmusik med kant. Meget kant, og meget støj. Men også fint og med trompet. Jeg købte deres CD efter koncerten og inden koncerten havde jeg fået Snævars solo CD af Lise. Jeg nød det meget. Og håber også at andre kommer til at nyde det i fremtiden. Der var også et andet band. Dem kendte jeg heldigvis ikke, for de var altså lidt kedelige.
Her er så lidt Mimas, for dem, der har lyst. Det har min mor nok ikke, men det har mange andre fra det yngre publikum, vil jeg tro.
