Man kan da heller ikke lige være en tur i New York og andre historier

Jeg kom til at acceptere en eller anden latterlig applikation på facebook. Det gør jeg ellers aldrig, men nu kom jeg til det, og vups, så havde 100 af mine venner fået en besked om en eller anden latterlig hjemmeside, som sikkert er fyldt med virus fra ende til anden. Og det bare fordi man lige var i en anden verden. Jeg var lidt i New York sammen med Daniel Quinn aka Paul Auster aka Henry Dark aka Peter Stillman aka Don Quijote. Jeg genlæste nemlig lige City of Glass af Auster. Det er første del af New York-trilogien og jeg er helt pjattet med den. I aften går jeg i gang med anden del, som hedder Ghosts. Trilogien er en klassiker. Og jeg har læst den et par gange før. Man forsvinder helt i bogen. I universet. I postmodernismen. Det er fint. Rigtig fint, og så går det nok med en lille facebookvirus.

Her til aften var vi på italiensk restaurant. Da vi skulle gå, kaldte en kvinde på os på dansk. Jeg troede, vi havde glemt eller tabt noget, men næh nej. Hun ville bare sige, at hun syntes vi havde nogle helt vildt søde børn, der var utroligt velopdragne. OK, måske betyder det ikke så meget i den postmoderne verden, men den store ironiker kom sgu til at knibe en tåre eller to på vejen hjem. Store tudefjols.

Hvorfor?

Hvorfor var det lige, at jeg skulle se lidt af Portsmouth-Liverpool i dag. Det var jo fordi Nana sov, og jeg var på værelset, og så scorede Portsmouth, og så blev Mascherano vist ud. Så vågnede Nana og vi gik til poolen sammen. Så ville jeg liiiiiiiiiiiiiiige se de sidste 10 minutter af kampen, og så scorede Portsmouth lige en gang til. Arrgghhhh. Nå men skide nu være med det. Her på hotellet begynder folk at blive mere højlydte. De har siddet og drukket øl ved poolen hele dagen, mens deres unger flød rundt i vandet med svømmevinger på. Og dem uden børn er ved at stå op og gøre klar til endnu en tur i byen. For mig betyder det sengetid. Eller måske et spil Yatzy med fruen. I morgen vil jeg løbe mig en lidt længere tur, hvis jeg kan komme af sted med det.

Nu er det snart jul. Det er der ikke noget at gøre ved, udover at finde en restaurant, der har åbent den aften. Det er vist nok på torsdag. Eller deromkring.

Fra hotellets lobby del 3til d

Lene er ved at putte Nana. Aske sover allerede. Børnene vil helst puttes af deres mor, og de vil oftest ting med deres mor. Det kan godt være lidt hårdt, når man er en ikke-mor, en far. Men så så man lige mig i poolen med Aske, og ved vandet med Aske og så er far saftsusemig populær. Far, far, far, far og atter far. Det er fucking great. I dag stod vi i en time ved vandkanten og hoppede i bølger. Det var stort. Aske hvinede og skreg HELE tiden. Åhh mit hjerte. Åhh mit faderhjerte og tårerne i øjenkrogen bag de billige solbriller. Det er stadig svært at lokke ham med på restaurant, men det går bedre, og da aftenens is blev serveret i en elefant, var han ikke til at skyde igennem. I fucking love den dreng. Han er nok ikke helt som de andre, men han er så smuk og dejlig, at mit iskolde ironikerhjerte smelter lidt hver dag. Sikkert indtil han bliver teenager, og så går det den anden vej igen.

Ellers er her stadig fint. Lene var i en butik i dag, hvor damen undskyldte over det dårlige vejr og nærmest gav den globale opvarmning skylden for, at vores ferie er totalt ødelagt. Selv synes vi, at her er herrevarmt og har været MEGET i vandet. Jeg har også været ude at løbe to gange allerede. Bare lidt løs jogging blandt mange mennesker langs stranden, men alligevel.

Nå tilbage til ferielivet og kys til det hvide Danmark.

Det går da bare godt

… udover at både Nana og Aske har hoppet i voksenpoolen inden vi kunne nå at stoppe dem. Det gør de så kun en gang, skulle jeg hilse at sige. Eller Aske gør i hvert fald. Nana var noget mere kåd, da hun blev reddet op.

Her til aften har vi spist på italiensk restaurant. Dejligt. Specielt fordi ungerne nød det. Det er virkelig kun sjovt at være på ferie, når ungerne synes, det er sjovt. Men hvis de så morer sig, ja så morer mor og far sig sgu også.

Og Liverpool vandt i går, og der bliver hvid jul i DK. Skørt at man ikke kan opleve så fine ting, men man kan jo ikke få alt her i livet…………..Hvorfor egentlig ikke?

På Costa del Sol

…er vi ikke lige, men solen skinner og poolen er over 20 grader, så det er great. Der er også frit internet i receptionen og mad inkluderet i prisen. Det er varmt, og jeg har løbet en halv times tur i dag. Om lidt spiller Liverpool, men den kan jeg ikke se, da jeg ikke gider bevæge mig ud i byen, men bare vil være sammen med min smukke kone og mine møgtrætte børn.

Håber det går godt i DK, selvom det i bund og grund rager mig en papand.

Julefrokosten

…gik fint. Ja nærmest fremragende. Udover, at det var helt utroligt morsomt, så var maden også blevet ret god. Vi havde både lavet sylte, flæskesteg, stegte sild, ris a la mande, frikadeller, brunede kartofler, sovs, kartofler. Ja faktisk så meget mad, at vi måtte undvære blodpølsen og natmaden. Og mandlen blev aldrig fundet, da ingen havde mod på at spise alt ris a la manden. Vi snakkede og diskuterede og legede og hørte musik og det var faktisk helt vildt sjovt. Jeg har ikke grinet så meget længe. Skøre mennesker på den fine måde og dejlig stemning.

Så er det jo ikke så vigtigt, at Liverpool er til at lukke op og skide i. Efter en fin første halvleg mod Arsenal i går, gik det helt galt i anden, og de tabte 2-1. En kamp, der skulle vindes, men blev tabt. Det ser håbløst ud. Resten af sæsonen må gå på, at få spillet nye spillere ind, fundet ud af, hvem der skal væk, og hvem der skal ind. Rafa må godt blive for min skyld, men det er ikke godt for tiden. På ingen måde godt. Æv.

Julefrokost

Så er det ved at være tid til endnu en julefrokost. En julefrokost hos undertegnede med deltagelse af de folk, jeg engang læste sammen med på engelsk læsesal i Århus i forbindelse med, at vi alle skulle aflevere det der satans speciale. Tony kommer også. Tony var for længst færdig med speciale, da jeg startede, men han kendte de andre, for de var og er alle engelskfolk. Så dagen i dag går med at handle, lave mad, spise mad, drikke øl og snakke om alt muligt fis og ballade. Lene tager med ungerne i sommerhus og lader mig være i fred.

Jeg vil gerne snart lave en ny film, jeg kan lægge på hjemmesiden. Jeg laver en masse små film for tiden, men det er ikke om mig selv, og så er det jo lidt kedeligt. I kan jo bare kigge på den der Usite.

Nå – mor her vil gå i køkkenet og lave mad. Det bliver hyl.

Onsdag

Det er vist onsdag i dag. Jeg sidder med min morgenkaffe og har lige sendt min smukke familie på henholdsvis arbejde og i børnehave/vuggestue. Om lidt kører jeg en tur på Syddansk Universitet, hvor jeg skal mødes med to-tre studerende og snakke lidt med dem om deres studieliv. Jeg ved ikke, hvor vigtigt mit job er, men jeg får godt nok et fedt indblik i andre menneskers liv. I mandags var jeg blandt andet med til en undervisningsgang i springgymnastik på Idrætstuddannelsen på SDU, og i dag skal jeg snakke med Ali, som læser idræt, Christine som læser HA og John, som læser biologi. I morgen skal jeg snakke med Jeanette, som er hoppet fra at være landmand til at læse til finansøkonom. Og samtidig får jeg lov til at nørde lidt med film. Det er sgu fint. Jeg skal også lige et smut forbi ingeniørerne i dag, så det ender med, at jeg får et voldsomt indblik i det at være studerende i Region Syddanmark. Hvad jeg så kan bruge det til bagefter, er ikke til at sige, men et eller andet kan jeg nok.

Aldrig mere

Julefrokost med jobbet i Vejle i fredags. Øl, snaps og drinks. Hjem med det sidste tog, som jeg var tæt på ikke at nå. Og så de værste tømmermænd i min historie. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Tak til Lene for at passe mig. Tak til ungerne for at synes det er lidt sjovt at sige “Far kaster op”, og tak til guderne for, at jeg stadig er i live. Aldrig mere.

Mia Boesen

Har lige lavet et lille indslag til Usite.dk med Mia Boesen, som spiller håndbold i KIF-Vejen og som også læser på SDU i Kolding. Se det gerne.