Jeg sidder lige i lobbyen igen. På værelset prøver Lene at få Aske til at sove i stuen, så der er lidt for mørkt og kedeligt at være. Et par meter fra mig sidder nogle svenskere med deres computer og snakker. Den ene sidder i rullestol, den anden er en teenager og så er moderen til drengen der også. Måske er hun mor til dem begge. Jeg forstår ikke meget af, hvad de siger. De tilhører ikke min verden, men hvad er deres historie. Jeg får lyst til at se underlige svenske, finske og spanske film, når jeg oplever de lidt sære folk hernede. Får lyst til at se historier med dem. Jeg kunne jo starte med at gense Selskabsrejsen. Og så måske fortsætte med lidt Kaurismäki, for så at slutte af med lidt Almodovar. Jeg er ret vild med små film. Små film med små mennesker og deres små historier.
