Som tidligere fortalt, så jeg Soning i går. Titlen er lidt underlig synes jeg. At sone sin brøde. Det er ikke et ord, man bruger tit. Den engelske titel er Atonement. Det lyder sejere.
Filmen handler om overklassepigen, der falder for underklassedrengen, og så handler den alligevel på ingen måde om det. Cecilia og Robbie er forelskede i hinanden, men den samme aften de kysser (og knalder) for første gang, kommer Robbie i uføre. Det hele er til dels pga. lillesøsteren til Cecilia, Briony, der har en lidt for livlig fantasi. Det hele ender godt og skidt og så på ingen måde nogen af delene. Historien er både meget realistisk og meget metaagtigagtig. Den er fortalt fint og på en anderledes og lettere raffineret måde, hvor vi springer i tid uden vi altid opdager det……….inden vi altså opdager det. Skuespillet er rigtig godt og historien er super god. Det er ikke den bedste film jeg har set i mit liv, men jeg kunne ærlig talt godt lide den. Man kan også komme til at græde lidt, hvis man altså er til det pjat (det er jeg tit, men gjorde det ikke til Soning). Se den endelig, den er bedre end alt det Hollywoodpjat I ellers spilder jeres surttjente penge på. Forfatteren til bogen bagved kender jeg ikke, men det er fordi jeg kun læser Helle Helle og David Lodge.
Faldt lige over traileren for filmen:
