Det er da gået helt i stå

Det er over en uge siden, jeg sidst har skrevet på bloggen. Det er trist, og det kan ikke være meningen, at livet kun skal fyldes med arbejde, unger og manglende skrift.

Men der er jo sket det, at Lise og Liza har fået en ny lille baby. Babyen er en stor muggert på over fire kilogram, og hvis mit bluetooth virker, vil der også være et billede af den store bette nederst på siden. Vi siger tillykke herfra.

I dag var jeg så for første gang på arbejde i Media Syd i Vejle. De er søde mennesker, og der var købt blomster til mig, da jeg kom. Blomsterne var lyserøde, så dem blev Lene glad for. Jeg er ikke helt kommet i gang med mit job, men det kommer nok. Projektet lever i hvert fald, og den kommende internetside kommer til at hedde Usite, så hold øjne og øre åbne.

Nu vil jeg tilbage til Newcastle – Portsmouth, som kører på mit TV. Det er ikke super fodbold, men det er fodbold og det er altid bedre end alt andet.

Print Friendly, PDF & Email

Her tænker du på “Det er da gået helt i stå”

  1. Nu kan man jo som en, der har et blødt punkt for NUFC, godt argumentere for, at der lige med den kamp, var noget bedre man kunne foretage sig.

Lukket for kommentarer.