Det var så endnu en marts

Marts går på hæld og april står klar og venter med en stor flot klo af rav og solskin. Vi tager som sagt på ferie i morgen tidlig. Aske er blevet klippet og I kan vist allerede nu glæde jer til billeder af ham fra Tenerife, for faderen kan allerede nu melde om cute-alarm.

Det eneste minus ved, at vi skal til Tenerife i denne uge, er, at jeg går glip af Henrik Hall på Posten på torsdag. Henrik Hall er blevet min nye ven efter hans meget fine solodebut Solo (hvad skulle den ellers hedde). Den tidligere altmuligmand fra Love Shop har udsendt en ny plade for ikke så længe siden, men den har jeg ikke fået fingrene i endnu, men mon ikke jeg kommer forbi en pladepusher en dag, så jeg kan købe den.

Min første udfordring på Tenerife udover at hygge med familien er at finde et sted, hvor jeg kan se CL-kvartfinale mellem Liverpool og Arsenal, for det kan jeg ved gud ikke undvære. Så må Lene blive på hotellet med sin Ipod og ungerne, mens faderen går agurk i jubelrus over Torres, Mascherano, Carra og de andre rødder.

Ha’ en god første april og hop nu ikke på for mange narrestreger.

Print Friendly, PDF & Email

Her tænker du på “Det var så endnu en marts”

  1. Hola, Enrique! Hvis jeg ikke husker meget galt, så vrimler det altid med fulde englændere på Tenerife, så det burde ikke være svært at få set kampen. God tur!

Lukket for kommentarer.