Æv og æv og pokkers også

Liverpool tabte til de forbandede skiderikker til Manchester United med 3-0, og kunne sagtens have tabt større. Mascherano blev vist ud, men han er stadig min yndlingsspiller i Liverpool for tiden. Jeg overvejer lidt om jeg skal købe en Liverpooltrøje til min søn, hvor der bag på står “mASKErano” – det ville være smukt. 

AGF tabte til tosserne fra OB, og jeg bor i Odense, så nu kan jeg ikke gå uden for en dør i et halvt år uden at høre på en masse fjollede fynske gloser, som jeg alligevel ikke forstår. 
Æv og æv og pokkers også. 
Print Friendly, PDF & Email

3 meninger om “Æv og æv og pokkers også”

  1. Ja, det var en svær weekend i fodboldens verden. Sevilla tabte, Getafe tabte, Liverpool tabte, Arsenal tabte – men Newcastle vandt for en gangs skyld, så fodboldverden er endnu ikke gået helt af lave.

    Jeg tror i øvrigt, at Man U hiver The Double i år. De har en kvalitet i de to forreste kæder, som ikke kan matches af andre for tiden.

    God idé med en mASKErano-trøje til Aske.

  2. United vinder helt sikkert det engelske mesterskab, det har jeg sagt hele sæsonen. Jeg tror til gengæld ikke de vinder Champions League, det bliver Chelsea eller Barcelona…eller nej så meget tør jeg ikke håbe på.

  3. Jeg tror, Sampdoria vinder UEFA-cuppen næste år. Og mon ikke man allerede nu burde sætte penge på, at Drømmen scorer det afgørende mål i finalen?! Nu har jeg sagt det.

Lukket for kommentarer.