Fanderme NEJ!

Efter en uge i et dybt og sort hul er jeg ved at komme oven på igen. Jeg har fået rigtig mange hilsner de seneste par dage fra dejlige mennesker, som jeg holder meget af, og som også holder af lille mig. I ved, hvem I er, og I skal vide, at det har varmet rigtig rigtig meget i mit lille drengehjerte. 

I går havde vi besøg af to dejlige damer, nemlig svigerinde Lise og lækre lady Rikke. Vi hyggede og spiste take away fra Café Maurtiz. Lise havde sin nye Ipod med, den syntes Lene var fed, hvilket jeg også gjorde. Inspireret af Lises Appleprodukt tog vi i dag på indkøb og dette indlæg er skrevet på min spritnye og meget hvide Macbook fra Apple. Det er en meget blæret og trendy bærbar som jeg har fortjent og som jeg virkelig nyder at skrive på. 
I morgen går turen til psykolog Lotte, og der skal vi også have en snak om, hvad fanden vi kan gøre for at undgå sidste uges sorte hul. Jeg har et godt liv, elsker min kone og mine børn, men i de sorte huller er alt omvendt og jeg er ikke mig selv – det er simpelthen så trææææls. Og fanderme nej om det skal fortsætte. 
Print Friendly, PDF & Email

Her tænker du på “Fanderme NEJ!”

  1. You gotta go there to come back. Jeg ser nu og smiler – smiler pga. de gode nyheder. Du skal fan’me ikke finde dig i, at livet ikke behandler dig ordentligt – eller at du ikke behandler livet ordentligt for den sags skyld. Either way er det godt at mærke din styrke og vilje – ind på førersædet med dig – i dit liv!

Lukket for kommentarer.