Nye veje

Jeg har lige udskrevet min opsigelse til Jobcenter Odense. Den skal nu i en kuvert og sendes af sted med det herlige Post Danmark, som jeg i øvrigt også har arbejdet for. Det blev til lidt over et års ansættelse, men nu skal jeg altså videre med mit liv. Jeg skal finde et arbejde, der passer til mig og min personlighed – ikke alt det der papirnusseri, for det er jeg altså ikke særlig skrap til. Det er lidt vildt bare sådan at hoppe ud på dybt vand i en tid, hvor det er super untrendy at være arbejdsløs, men da jeg har en måneds opsigelse, kan man da altid håbe, at der kommer noget inden jeg skal på bissen/støtten/sjassen.

Skulle der være nogen i det danske, der mangler en flink, nogenlunde køn, rar, lidt klog og meget omgængelig yngre herre som mig, så kontakt mig endelig, for jeg vil altså gerne lave noget.

Print Friendly, PDF & Email

5 meninger om “Nye veje”

  1. Tillykke med det. Nu kan du så møde dine tidligere kollegaer fra den anden side af bordet. Håber dog ikke du kommer til at sidde der for længe.

  2. @Ida: Det er da en helt forfærdelig tanke at skulle se sig i den situation, men skulle den komme, klarer jeg nok også det.

  3. Naturligvis håber jeg for dig, at du finder noget andet inden du bliver indkaldt til at stå skoleret. Jeg så bare den groteske situation for mit indre blik og måtte give billedet videre. Håber du er klar over, at jeg synes du har masser af talent for alt muligt andet – det er jo bl.a. derfor at jeg i egen ledighedsperiode sendte dig mails med jobs, som jeg lige synes passede til dig…

    Søde Henrik. Jeg tror på dig. Og hvis du havner dér i stolen, ja – så tager du den derfra.

    Knus Ida

  4. @Ida: Det var jeg ikke et sekund i tvivl om. Og billedet er nemlig grotesk, men jeg har nu et rigtig godt forhold til mine nu tidligere kolleger, så det skal nok gå. Har allerde 5 ansøgninger ude, så jeg er godt i gang med at komme videre.

Lukket for kommentarer.