De lange knives nat

Debatten går højt og flot i det danske land om knivenes indtog i nattelivet blandt unge såkaldte ballademagere. En stor del af Danmarks befolkning er blevet grebet af en fællesangst, hvilket er forståeligt efter den massive pressedækning af problemet. Dansk Folkeparti ønsker strammere regler om knive og på Facebook er der oprettet en gruppe med navnet “Folk, der går med knive, er idioter”, men er det nu også rigtigt. Dyr angriber kun i to situationer, når de bliver bange, eller når de skal skaffe føde. Sådan tror jeg også det er med mennesker. I USA dræber folk hinanden for et godt ord, men som Michael Moore fremfører i sin fremragende (og meget farvede) film Bowling for Columbine, er der ikke flere våben pr. indbygger i USA end i Canada, men der bliver overhovedet ikke begået nær så mange mord i det canadiske. Jeg tror danskerne er begyndt at blive bange og vi vil i fremtiden både få forbud mod knive i nattelivet, men sikkert også få tilladelse til at have peberspray og håndvåben i hjemmet som forsvar for onde tyve, og så er vi inde i en ond cirkel, hvor tyvene så må gribe til hårdere midler. Det er blevet et lidt rodet indlæg, men se Bowling for Columbine og forstå lidt af det, jeg mener. Vi skal have fat i symptomerne og ikke bare overvåge, straffe og være efter banditter, for så ender vi med et samfund som i V for Vendetta, som jeg så i går og som var super fed – så fik jeg da også lige flettet et par film ind i endnu et indlæg.

Viggo og Vincent

De to herrer med efternavnene Mortensen og Cassel spiller begge med i David Cronenbergs nyeste film Eastern Promises, som handler om en ung jordemoder, som kommer i problemer med den russiske mafia i London, og som jeg har set her til formiddag (længe leve barsel). Det er en barsk film, hvor der til tider flyder en hel del blod, men det gør den ingenlunde til en dårlig film, tværtimod kan den anbefales, dog ikke til folk med sarte hjerter og hang til chick-flicks. I filmen er der en voldsom slagsmålsscene, hvor Viggo Mortensen bliver overfaldet i en badeanstalt, og han kæmper bravt helt uden en trævl på kroppen. Det tror jeg aldrig, jeg har set før, men det var fint. Ja ikke at se Viggo nøgen, selvom han da er en pæn mand, men at man tør lave sådanne scener og ikke er bange for at det ikke bliver puritansk nok til det amerikanske publikum. Det har Cronenberg vist heller aldrig været og tak for det.

Fodbold

Det er januar måned og det meste af den finere del af den danske befolkning tænker på skiferie, skøjteløb og gåture i snebeklædte skove, men jeg tænker på at spille fodbold. Jeg har ikke spillet fodbold i fire måneder og nu savner jeg det allerede, som jeg har gjort i de sidste mange år. Jeg savner allerede grustræningen, som andre hadede – den elskede jeg. Desværre er der ikke tid til det længere, så jeg må nøjes med oldboys-græsbold til foråret. Andre nyder at spille indendørs fodbold, men hey! Fodbold er og bliver et udendørsspil!!!!! Jeg overvejer at købe mig et par løbesko for at holde formen ved lige, desværre er et par løbesko ikke nok. Det kræver også at man bruger dem på andet end at have stående. Ja det kræver sgu at man løber sig en tur, og det er jeg bare ikke så vild med.

Fodbold er og bliver det sejeste spil i hele hele hele og atter hele verden.

Her er helt stille

Er lige kommet hjem efter at have været i biografen med Kasper Jensen, hvor vi har set 4 måneder, 3 uger og 2 dage, som er den rumænske vinder af guldpalmen i Cannes i 2007. En barsk og trøstesløs, men alligevel god film, som undertegnede vil give 4 ud af 5 franske tip-tophuer. Det var koldt at køre hjem, men kulde gør godt og indenfor er det dejligt varmt. Lene, Nana og Aske ligger ovenpå og sover. Aske sover nok rigtig fint, helt uvidende om, at det nu i dag den 5. januar er præcis to år siden han kom til verden. Tillykke med det min dreng. Det vil vi fejre med at tage i Zoo alle fire. Nu vil jeg snart gå i seng og nyde de timer det kan blive til.

Der sker ikke vildt meget

“Der sker ikke vildt meget” siger Fischer til La Cour inde i mit 20 tommers Sony-tv, og det har han sådan set ret i. I dag har jeg været en tur i Bilka, sovet middagssøvn i flere timer og set en film, der hed Me and you and everyone we know. Nu er det så Rejseholdet, der kører i flimmeren, og det har jeg været igennem en gang for år tilbage. Men er livet ikke også en lang gentagelse? Var det ikke noget Søren Kierkegaard skrev om engang. I øjeblikket læser jeg Therapy af David Lodge, den handler om en mand, der læser Søren Kierkegaard. Søren Kierkegaard var klog og alt for klog til mig, jeg gad godt, jeg havde tålmodighed til at læse noget af ham, men det har jeg nu engang ikke. Længe leve popkulturen.

Hyldest til Jørgen Leth

Så blev det 2008, og det vil jeg fejre med at hylde Jørgen Leth. Specielt fordi han har skrevet en vidunderlig bog for et par år siden, som hed Det uperfekte menneske. Det var den sidste bog jeg læste i 2007, og jeg nød hver en side i den. Jeg er ikke så vild med Leths digte, men som person er han sgu cool. Han har også lavet nogle dejlige film, senest De fem benspænd sammen med min anden gode ven Lars von Trier. Det, der gør ham cool, er at han er ærlig. Desværre valgte vi i Danmark at få super meget ondt i numsen over at han har dyrket sex med piger på 17 år, men hvorfor egentlig? Hvis jeg, når jeg bliver 70 er single og en lækker 17-årig pige tilbyder sig, ville jeg så sige nej tak? Nej og hvilken mand i dette land ville da også det, når de nu skal være helt og aldeles ærlige.

Der er kommet en efterfølger til Det uperfekte menneske, den må jeg hellere på fingrene i og få læst.

Kære Jørgen – du er cool og har mange stjerner hos mig.